Tempty Foods


Klubbens begrundelse for at nominere netop denne virksomhed:

Indstillet af Kongens Lyngby Rotary Klub
Link til virksomhedens hjemmeside: tempty-foods.com
Video krediteret DTU med tilladelse redigeret af Design By Witt

Tempty Foods ApS motiveres af klubben blandt andet ved:
Tempty Foods ApS blev grundlagt i 2021 af tre unge kvinder, der mødte hinanden på et fødevareinnovationskursus på DTU i februar 2021. De deltog i kurset med forskellig baggrund, men med samme ambition. En ambition om at arbejde med bæredygtige og innovative fødevarer for at få en positiv indflydelse i vores fødevaresystem, der trænger til forandring.
TEMPTY er det første alternativ til kød og tofu baseret på mycoprotein, som ikke forsøger at efterligne kød. Det har sin egen rene smag med en smule umami og nøddesmag fra quinoa og sødme fra gulerødder.
Mycoprotein er en super bæredygtig og nærende vegansk ingrediens lavet af svampe.
Det mycoprotein, der er i TEMPTY, er højt i protein, fibre, vitaminer og mineraler og mere bæredygtigt end f.eks. soja i forhold til brug af jord og vand samt CO2-udledning.
TEMPTY anslås at producere 34 gange mindre CO2 end hakket oksekød.
TEMPTY er i dag tilgængeligt i kantiner og kan også rekvireres af private via deres hjemmeside, der også inkluderer opskrifter.

Hvis du synes denne deltager skal vinde, så klik på knappen "Stem" - du kan kun stemme på én iværksætter.